torsdag den 24. november 2016

Foreningen Far: Familiemodellens trin 3


I en artikel fra 22. november 2016, skriver Jesper Lohse, der er Landsformand i Foreningen far, tre trin til en ny familiemodel i Foreningen Fars øjne. Det jeg finder problematisk er dog trin 3, og nu skal jeg uddybe hvorfor:

Foreningen far skriver:

Trin 3: Alvorlige børnesager. Overfør familiesagen til en børnesagkyndig familiedomstol med specialuddannet personale og tværfaglighed ved alvorlige bekymringer for barnet, eller hvis den ene forælder ønsker det. Så børn og forældre kan få en hurtig og kvalitativ, korrekt afgørelse med opfølgning for barnet og læring.”

Overstående lyder ved første øjenkast ganske fornuftigt. MEN… Og ja, der er et STORT men! For hvis trin 3, skal blive en virkelighed. Så kræver det at man får taget et GODT kig på de børnesagkyndige der pt. Bliver brugt, og at man får renset ud i det børnesagkyndige selskab!

Hvorfor?

Fordi på nuværende tidspunkt, så er der rigtig mange børnesagkyndige der ikke arbejder udfra barnets tarv – men udfra at der SKAL være samvær med faderen. Mange af disse børnesagkyndige er en del af Foreningen Far, og lever efter mottoet ”Samvær med far, uanset hvad”..

I mine øjne for at trin 3 skal blive til en brugbar virkelighed, der gavner barnet. Så vil det kræve at man få bugt med de rådne æbler af Børnesagkyndige, der gang på gang går ind og dømmer til hvad der er bedst for faderen fremfor barnet. Og formanden for det børnesagkyndige selsskab, han er ikke det bedre.

Næ… Lad os få et system og nogle børnesagkyndige der RENT FAKTISK tænker på barnet! Og ikke på faderen eller moderen! Det der er vigtigt her er barnet!! Det er barnets tarv der skal i fokus. Men sådan er det ikke med mange af de Børnesagkyndige der dømmer i sagerne nu, og på papiret burde være neutrale, men desværre ikke er det.

mandag den 21. november 2016

Foreningen Far aka Dr. Jekyll & Mr.Hyde



Foreningen Far er den respekterede fædre forening, som længe har haft talerør i medierne og slænget sig med diverse politikere. Men bag foreningen gemmer der sig en mørk side. Jeg har valgt at kalde Foreningen Far for Dr. Jekyll & Mr. Hyde, for jeg synes det passer helt perfekt. Manden med de to ansigtet… Den gode og den onde. Præcis ligesom Foreningen Far.

På overfladen virker Foreningen Far som denne sober Far forening, der ”bare” ønsker ligestilling mellem mænd og kvinder (fædre og mødre). Og ja, jeg kan følge dem langt hen af vejen! Det vil jeg starte med at slå fast!

Den gode side af Foreningen Far:

1. Foreningen Far går ind for at der skal være ligestilling mellem mor og far, når det gælder barsel. De ønsker at flere fædre skal holde fædrebarsel – og at der kommer en ligestilling på området (og ikke mindst, gør det mere acceptablet! Jeg støtter fuldt ud op for dette. For ja, hvorfor skal fædre ikke have lov til fædrebarsel? Vil da 100% gavne barnet også.

2. Foreningen Far mener at der skal være ligestilling mellem mor og far, når det gælder den digitale post, der på nogle områder KUN bliver sendt til moderen. Jeg støtter op omkring dette, HVIS der er fælles forældremyndighed. For ja, far har da ligeså meget ret til disse informationer som mor har.

3. Foreningen Far går ind for ligestilling når det gælder børnepenge, da de automatisk bliver udbetalt til moderen. Jeg er for sin vis ganske enig, jeg mener at børnepengene skal udbetales til den part der har barnet boende.  (Bopælsforældrene). Har man f.eks. 7/7 så mener jeg at der skal laves en skriftlig kontrakt, om at man kan vælge mellem to løsninger:

A). At børnepengene bliver delt mellem de to parter, og at de så DELES om ALLE udgifter til ALT vedrørende barnet.

B). At man vælger at den ene part får udbetalt pengene, og så står for betaling af udgifterne.

MEN… Hvis man vælger pkt. A) hvor man deles om udgifterne, så SKAL der ved konflikter, hvor den ene part ikke betaler eller skaber problemer. Så skal man fjerne muligheden for delte penge, og derefter overgår man til pkt. B). For jeg er desværre ikke af den tro, at ALLE forældre vil kunne samarbejde i det omfang som pkt A) kræver.

 

Den dårlige side af Foreningen Far

Som nævnt i overstående, er jeg enig med Foreningen Far langt hen af vejen, når det gælder deres ”pæne fokus”. Men der hvor min enighed stopper, er når det kommer til den dårlige side af Foreningen. Den side jeg kalder ”Mr.Hyde” siden. Jeg mener at det er forkasteligt, at en forening som Foreningen Far, kan have den adfærd som de har – og rådgive på den måde som de gør.

 

1. Foreningen Far mener at der skal være samvær uanset hvad faderen har udsat barnet for. Hvis faderen har udsat barnet for vold mv. Så skal man da bare have konflikthåndtering og familiestøtte etc. NEJ NEJ NEJ! Hvis en far ELLER en mor for den sags skyld, udsætter sit barn for overgreb, så skal samværet stoppes! At Foreningen Far ikke mener dette, det finder jeg meget skræmmende, og undrer mig over, at en forening der taler om barnets tarv, er af den holdning at samvær uanset hvad, det er løsningen!

2. Foreningen Far rådgiver rigtig mange mænd (fædre) i samværssager. Men de går desværre til tider, langt over grænsen – og går fra at rådgive til at tage en aktiv del i en konflikt. F.eks. Ved at skrive chikanernede breve til moderen, eller skrive breve til moderens arbejdsplads. Det er bare IKKE i orden på nogen måde!

3. Foreningen Far vælger rigtig tit, at gå ind og lege Kina mht. Censur. Hvis folk udtaler sig om dem, skriver deres personlige oplevelser med dem, eller hvis den mørke sandhed kommer på bordet. Så bliver man truet med bål og brand, og de gør alt for at bruge censur på alt. (Lad os se, hvor lang tid der går, før denne blog bliver truet)

4. Foreningen Far der påstår at de har barnets tarv for øje, har ”pudsigt” nok meget travlt med at bad-mouthe diverse mødre der står frem. Her er det tydeligt at det ikke er barnets tarv de egentlig er interesseret i. Deres fokus er at få kvinderne (mødrene) ned med nakken, koste hvad det vil. For var det barnets tarv de rent faktisk var interesseret i. Så ville Foreningen Far støtte op om disse kvinder der står frem, og være enig i at børn ikke skal udleveres til samvær med en forældre der yder overgreb!

5. Trods Foreningen Far nægter det, så har flere stået frem og oplyst at de har fået en direkte Chikane Manual fra Foreningen Far. En chikane Manual, der fortæller i punkter, lige præcis hvordan en far, kan chikanere en mor til det yderste og få samvær uanset hvad.

 

Der findes mange foreninger der også har fokus på mænds rettigheder, og hvor fædre kan søge råd og vejledning. Gode anstændige foreninger, der rent faktisk har barnets tarv for øje. Foreningen Far er desværre ikke en af disse foreninger i mine øjne. De har for meget fokus på ”Far far far far – fremfor på barnets tarv. Og se, en rigtig – og god far, vil have fokus på barnets tarv, ikke på sig selv. Husk det Foreningen Far.

 

søndag den 20. november 2016

Foreningen Fars – Chikane Manual


Foreningen Far nægter at de har udarbejdet denne Chikane Manual. Alligevel, er det dog besynderligt, at SÅ mange af de fædre der søger rådgivning hos dem, så pudsigt nok gør brug af præcis denne manual – Og sågar ofte med nærmest samme ordlyd. Utallige mødre har sammenlignet skrivelser fra fædre der er en del af Foreningen Far… Og de lyder underligt nok, alle ens…


1) Anklag mor for at være psykisk syg (ikke direkte, men hentyd til det). Sig, at små børn normalt hører til hos deres mor, men at du er bekymret.

2) Søg fuld forældremyndighed eller 7-7. Formålet er for så vidt ikke at se børnene, da du bare ønsker at slippe for børnebidrag.

3) Vær altid punktlig og overhold alle samvær. Så udvidelse hver gang barnet bliver lidt ældre. Chikanér mor på alle tænkelige måder, som ikke er strafbare, såsom ødelæggelse af skiftetøj og manipulation af barnet under samvær.

4) Underret konstant kommunen om din bekymring for barnet.

5) Påklag og ank alle sager i alle instanser.

6) Tal aldrig virkelig dårligt om moderen – fasthold i stedet din bekymring. Kom mors bekymringer over din adfærd (stalking og incest) i forkøbet ved at underrette kommune, politi og forvaltning om at moderen vil komme med falske anklager, og at dette er fast “procedure” for denne type mødre.

7) Påtal altid stille og roligt manglende beviser og fasthold din uskyld, og at du er offer for falske anklager.

8) Start sager op om alt muligt hele tiden: transport, børnepenge, injurier, samvær, feriesamvær, bopæl, forældremyndighed.

9). Skriv slimede breve til mor om, hvor godt barnet har det og hvor inderligt, du ønsker at samarbejde – hvis hun hopper i med begge ben, kan du påvise samarbejde og beholde forældremyndigheden trods chikane.

10) Søg bopæl når du har opnået 9-5-ordning, når barnet starter i skole og hver gang mor flytter.

11) Gå i fogedretten hver gang barnet ikke udleveres til samvær – også ved sygdom. På dén måde ligger der mange sager i fogedretten, og mor fremstår chikanerende og kan med tiden miste bopælen pga. dokumenteret samværschikane.

12) Anmeld mor for alt du kan komme i tanke om. Det kan godt være at du ikke får medhold af politiet, eller at de fælder dom. Men det at du kan bevise at du har måtte anmelde mor, det viser hun er ustabil og chikanerende. For uanset om der bliver fældet dom eller ej, så vil du kunne bruge det i din sag, så de kan se hvor forfærdelige et menneske hun er.
 

lørdag den 19. november 2016

Politiet hjælper ikke mishandlede børn


Ligesom mange andre, har jeg altid haft en stor respekt – og tro på at politiet er der for folk der har brug for det. At vi i Danmark, har et politi og retssystem der hjælper ”offeret” fremfor gerningsmanden. For det er sådan det burde være ikke sandt?

Jeg har stor respekt for politiet og deres arbejde, når det gælder mange ting. MEN… Og ja der er et stort MEN… For når det gælder børnesager, hvor det er børn der er blevet udsat for enten seksuelle overgreb eller vold. Så halter politiet desværre langt bagefter, og vælger faktisk i størstedelen af sagerne, IKKE at yde dom mod ”gerningsmanden”. For iflg. Politiet, er børn ikke gode vidner – heller ikke når det gælder ting de bliver udsat for. Og når det oftest er voksne der yder overgreb mod børn, så vil den voksnes ord altid vægte højere.

Lad mig give dig et eksempel:

Et barn fortæller at sin ene forældre yder vold mod barnet. Barnet kan i detaljer fortælle hvad der er sket. Skole og kommune bliver informeret, da barnet fortæller om volden i skolen eller børnehaven. Barnet fortæller det selvfølgelig også til sin anden forældre. Barnet har tydeligt ”beviser” for vold på sin krop. Man tager på hospitalet, hvor selv lægen går ind og understøtter disse ting, om at det er vold.

Derefter tager man på politistationen for at melde volden. For voldsforbrydere skal jo meldes, også selvom det forbryderen er barnets ene forældre. At være forældre giver vel ikke fripas til at være børnemishandler vel?

Politiet ser på diverse dokumenter f.eks. fra hospital, skole, billeder etc.. De taler med barnet der fortæller hvad der er sket. De hører måske den anden forældre eller pædagoger om deres observationer.

Resultatet? Da det er vold mod et barn, bliver det noteret i systemet, men der fældes ikke dom for vold.

Gerningsmanden der har ydet vold mod barnet, er pletfri og kan fortsætte sin mishandling og syge tendenser.

Hvornår får vi et politi der går ind og beskytter barnet? Hvornår får vi et politi der går ind og slår ned på dem der yder overgreb mod børn?

fredag den 18. november 2016

Danmark de pædofile og voldelige forældres paradis


Overskriften er provokerende ikke sandt? Men desværre er det sandheden om Danmark og det danske system, når det drejer sig om samvær med børn.

I Danmark har vi et system der pga. forældreansvarsloven går ind og siger, at et barns ret til to forældre vægter højere end alt andet.

Det betyder rent faktuelt, så at et barns ret til et liv uden overgreb (både seksuelt og vold) – Det bliver trumfet. For i forældreansvarsloven, der vægter barnets ret til to forældre højere. OGSÅ selvom den ene forældre er voldelig eller pædofil. Forældreansvarsloven går altså ind og siger, at det er VIGTIGERE for barnet at have samvær med en forældre der yder overgreb – End at barnet har et liv uden overgreb.

Det er jo fuldstændig grotesk!

Når dette emne er oppe i medierne, ender det hurtigt ud med en diskussion omkring møndre vs. Fædre…  Hvilket jeg finder utrolig trist, da det her problem ikke burde være en krig mellem mødre og fædre. Men derimod burde ALLE gode forældre der IKKE yder overgreb mod deres børn. Stå på samme side, uanset køn.

For der findes både fantastiske mødre og fædre, og der findes både mødre og fædre der yder overgreb!

Men i stedet for at fokusere på det der rent faktisk er problemet: En forældreansvarslov der IKKE beskytter barnet! Så bliver mødre der står frem og fortæller om overgreb mod deres børn, straks dømt som ”Mødre der lyver og vil gøre alt for at holde far fra barnet”. 

Jeg skal ikke være bleg for at indrømme, at jeg (ligesom mange andre) har hørt om folk der har løjet i Statsforvaltningen. Men procentvis vil jeg skyde på, at de er meget få der gør dette. Problemet er bare, at de få personer der har haft løjet (både mænd og kvinder) de har været med til at ødelægge det for de sager, hvor der rent faktisk er overgreb inde i billedet. Og så hjælper det jo heller ikke ligefrem, at forældreansvarsloven ikke beskytter barnet, og mener at der skal være samvær uanset hvad den anden forældre har udsat barnet for.

Prøv lige at forestil dig dette:

Jeg er ligeglad med om DU er mor eller far, men prøv at forestil dig at du finder ud af at din eks der er mor/far til dit barn/børn. Yder overgreb på dit barn. Forestil dig at du får dit barn hjem fra samvær, fuldstændig traumatiseret, med neglemærker, blå mærke og hævede lemmer. ´

Du vælger selvfølgelig (forhåbeligt) som enhver god forældre, at spørge dit barn hvad søren  der er sket?! Når dit barn så fortæller at det er mor/far der har gjort det. Hvad er så din reaktion?  Hvad hvis modparten nægter? Okay, lad os sige du lader barnet komme på samvær igen, og det samme sker og at disse fortællinger og adfærd er noget der er vedvarende.

Vil du ikke gå ind og nægte dit barn at komme på samvær?

Se, hvis du gør det – Så vil den anden forældre 1. Kontakte Statsforvaltningen eller 2. Kontakte Fogedretten. Og begge parter vil kræve at du udlevere dit barn.

Statsforvaltningen vil nok starte en sag op, for at få belyst problemet. Men mens sagen står på, og dette kan tage måneder og år. Så vil de kræve du udlevere barnet.

Det vil sige at DIT barn SKAL udleves til din eks, som du ved yder overgreb mod barnet. Du vil ikke kunne beskytte dit barn og skal bevidst udlevere dit barn til vold/seksuelle overgreb. Hvordan vil du have det med det?

Se det er forældreansvarsloven i en nøddeskal! Men det er det problem, som mange forældre står med. At blive tvunget til at udlevere deres børn til overgreb fordi systemet kræver det.

Det er en forældres pligt og ansvar at beskytte sit barn mod sådanne ting. Men det kan man ikke i dagens Danmark og med syge system vi har. Taberen og offeret i dette, er barnet! For som tingene er, så er Danmark et paradis for pædofile og voldelige forældre, de kan få samvær uanset hvad de har gjort og stadig gør!

Der er rigtig mange børn der pt. Er på samvær eller står til at skulle på samvær med en voldelig forældre.  Er det ok? Jeg håber dit svar er nej!